Vi søger formidlere til sæson 2016

11.02.2016

Ribe VikingeCenter søger formidlere til følgende positioner:

Husfrue i Tinghuset i Ripa By, år 825.

Husfrue i Langhuset på Storgården, år 980.

Bueskytte og kriger inden for Ringvolden, år 980.

 

Som formidler på Ribe VikingeCenter skal du…

Du skal arbejde med levendegjort formidling af vikingetidens Ripa, bære vikingedragt og ind imellem være i rolle. Det er meget vigtigt, at du formår at igangsætte, inddrage, engagere og vejlede de produktionsskoleelever, der deltager som formidlere i værkstedet. 

Du skal være udadvendt, opsøgende, praktisk anlagt og have lyst til formidling til både voksne og børn. Du skal kunne engagere dig, arbejde selvstændigt og tage ansvar.

Det er helt afgørende, at du er 100% stabil.
Du skal kunne tale engelsk og tysk.
Du skal have erfaring med formidling.
Du skal have historisk indsigt i vikingetiden.
Du skal have fornemmelse for god service og have lyst til at give vores gæster en god oplevelse.

 

Husfrue i Tinghuset

I Tinghuset har vi fokus på hverdagslivet i byen og tilbyder en række publikumsaktiviteter for primært børn. Vi søger en person med pædagogiske erfaringer.

Arbejdet vil bl.a. omfatte:

Formidling af by- og hverdagsliv.
Medansvarlig for publikumsaktiviteterne: Male mel, bage fladbrød, vikingelege, prøv at være træl m.m.
Pasning af urtehaven.
Madlavning over bål.
Reparationsarbejde (tekstil).
Ansvarlig for højt oprydningsniveau.

Forventet ugentligt timetal: 37 timer
Ansættelsesperiode: 13. juni til 11. september 2016

 

Husfrue i Langhuset

I Langhuset har vi fokus på hverdagslivet på en storgård med daglige sysler, især madlavning og brødbagning.

Vi søger en person, der kan lide at lave mad og har erfaring med historisk madlavning over bål. Du skal have undervisningserfaring.

Arbejdet vil bl.a. omfatte:

Formidling af hverdagslivet på gården, herunder huslige sysler som reparationsarbejde (tekstil), oprydning og rengøring.
Madlavning over bål.
Brødbagning i lerklinet ovn.
Ansvarlig for højt oprydningsniveau.

Forventet ugentligt timetal: 37 timer
Ansættelsesperiode: 2. maj til 21. oktober 2016

 

Bueskytte og kriger

Inden for Ringvolden har vi fokus på vikingernes krig og jagt, og vi tilbyder to publikumsaktiviteter: Krigertræning for børn samt bueskydning.

Vi søger en person med håndværkserfaring, gerne historisk håndværk. Du skal have pædagogisk erfaring og skal kunne lide at arbejde udendørs.

Arbejdet vil bl.a. omfatte:

Formidling af vikingetidens krig og jagt (langbueskydning).
Medansvarlig for publikumsaktiviteterne: Krigertræning for børn og bueskydning.
Reparation af buer og pile.
Ansvarlig for højt oprydningsniveau.

Forventet ugentligt timetal: 37 timer
Ansættelsesperiode: 13. juni til 11. september 2016

 

Ansøgning

Send din ansøgning med foto til rvc@ribevikingecenter.dk senest den 15. marts.

Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe

Kontaktpersoner: Bjarne Clement og Karen Nørgaard

Tel. 75 411 611
www.ribevikingecenter.dk

 

Om Ribe VikingeCenter - www.ribevikingecenter.dk
Ribe VikingeCenter rekonstruerer og levendegør markante vikingetidsanlæg fra Danmarks ældste by, Ribe: Markedspladsen, år 710, Ripa By, år 825, Hvidinggården år 980. I perioden 2015-2017 bygger vi et havnemiljø, år 750 og Ansgars kirke, år 860. Vores gæster kommer fra hele verden; familier, skoleklasser, institutioner, lægfolk og fagfolk.

Produktionsskolen Lustrupholm - www.lustrupholm.dk
I sommerhalvåret arbejdes indenfor formidling og levendegørelse, håndværk, køkken & café, butik og service. Produktionsskolen Lustrupholm er et tilbud til unge i alderen 16-25 år. I vinterhalvåret fokuseres på aktuelle håndværk og undervisning. Produktionsskolen Lustrupholms vigtigste opgave er få elever gjort klar til efterfølgende at gennemføre en uddannelse eller klare et job.