RIPA filmserien

Historieformidling på sociale medier

Storytelling

RIPA er en dramadokumentarserie om livet i Ripa i år 750-860. I denne skelsættende periode anlægges Ripa Havn, byens økonomiske og politiske betydning styrkes enormt, kristendommen introduceres i landet og den første kirke i det nuværende Danmark opføres i Ripa af Ansgar.

RIPA optages i 2015-2017 på Ribe VikingeCenter mens rekonstruktionen af Ripa Havn og Ansgars Kirke står på.

Filmserien er produceret med støtte af Nordea-fonden.

Historien lever videre på Ribe VikingeCenter

Filmserien er skabt specifikt til at blive vist på de sociale medier og nå et bredt publikum både i og uden for Danmark. RIPA tager i høj grad fat i de mellemmenneskelige relationer, som gør historieformidlingen anderledes nærværende.

Du kan se RIPA dramaseriens episoder her.

RIPA er naturligvis optaget på Ribe VikingeCenter, og et stort hold formidlere og rollespillere tilknyttet stedet deltager i serien. Historien lever med andre ord videre på centret, hvor man som gæst altså kan møde flere af seriens karakterer og få en snak med dem - både i og udenfor rolle.

Sideløbende med dramaserien, produceres også en række dokumentarafsnit af faglig karakter.

Undervisningsmateriale

RIPA dramaserien er oplagt til undervisningsbrug, og vi stiller gratis undervisningsmateriale til rådighed til hvert afsnit. Ligeledes kan vi naturligvis anbefale et besøg på Ribe VikingeCenter, hvor I ved selvsyn kan opleve de steder, hvor filmoptagelserne har fundet sted, samt møde karaktererne fra serien.