Internationalt vikingemarked

Internationalt Vikingemarked på Ribe VikingeCenter

I 2017 finder vikingemarkedet sted fra 24. til 30. april.

OBS: Det er kun muligt at deltage som frivillig viking/reenactor på vikingemarkedet ved invitation fra Ribe VikingeCenter. Læs mere her.

En uforlignelig markedsstemning

Besøg det internationale vikingemarked på Ribe VikingeCenter. Oplev fantastiske dage med vikinger, håndværkere, krigere, bueskyttere, ryttere, gøglere m.fl.

For 1300 år siden var markedspladsen ved Ribe Å et rigtigt spændende sted af enorm betydning. Vikinger og andet godtfolk kom langvejs fra for at handle og bytte varer lige netop her. Markedet, der var kendt i hele verden, tiltrak de dygtigste håndværkere. Pladsen summede af liv, og det var faktisk sådan, at byen Ribe opstod.

På vikingemarkedet kan du opleve en uforlignelig markedsstemning. Det dufter af røg, mad og heste, og vinden bærer lyden af fremmede tungemål og brølende vikinger hen over pladsen. Mød rigtige vikinger og gør en god handel ved boderne. Kom tæt på de islandske heste, skyd til måls med langbuen og stå på første række til de vildeste krigershows. 

 

 

Der tages forbehold for ændringer.