Vikingerollespil

For unge 13-17 år

Er rollespil noget for dig?

Fra 2022 vil det være muligt at gå til Vikingerollespil på Ribe VikingeCenter.

Hvis du er mellem 13 og 17 år og er interesseret i vikingehistorie, drama, spænding, mystik, tidsrejser, magi, mytologi og sagn, så er Vikingerollespil lige noget for dig.

Du bliver en del af vores nye ungdomsfællesskab for rollespillere, der må boltre sig i Ribe VikingeCenters enestående vikingemiljøer. Her skal vi finde på historier, karakterer, roller og dygtiggøre os. Langhuset på storgården kan f.eks. være en fantastisk scene for rollespil om magt, arv og ære. Historier om magi, tro og guder kan udfolde sig ved offerpladsen og Ansgar Kirke. På markedspladsen og Ripa Havn kan vi finde på rollespil om fremmede kulturer, handel og svindel. Kun fantasien sætter grænser!

Hvem kan være med til Vikingerollespil?

Vikingerollespil er et fritidstilbud til unge piger og drenge ml. 13 og 17 år, der har lyst til at lære nyt, finde på, bruge hoved og krop i drama, og være aktive ude i det fri.

Hvornår foregår det?

Tidspunktet for opstart af første hold meldes ud senere.

Vikingerollespil vil foregå på Ribe VikingeCenter, og vi har plads til max. 30 deltagere.

Hvordan tilmelder man sig?

Vi kender endnu ikke tidspunktet for holdopstart, men hvis du kunne have interesse for at deltage, må du gerne sende en mail allerede nu til vores koordinator Anna på frivillige@ribevikingecenter.dk, hvor du oplyser:

  • Deltagerens (barnets) navn og alder.
  • Forælders navn og tel.nr.