Ølsmagning 6. juni i Langhuset

17.05.2022

Ølsmagning

Mandag 6. juni (2. pinsedag og Fars Dag) byder vi velkommen i det stemningsfulde Langhuset, hvor vi tager på en rejse udi øllets historie.

Sammen med brygger Rune Hesseltved fra Århus Bryghus og vores egen madformidler Mia-Louise Sellerup kommer vi omkring bryggeteknikker, vildgær og overtro. Vi skal smage på øl og fornemme, hvad gær, malt og smagsgivere gør for den herlige drik. Under ølsmagningen serverer vi en lille anretning.

Arrangementet foregår mandag 6. juni kl. 13:00-14:30 og kræver billet. Køb din billet til ølsmagningsarrangementet her.

Arrangementet er for voksne fra 18 år og foregår kun på dansk.