Rollespil for børn i efterårsferien

05.10.2022

Rollespil for børn fra 17.-21. oktober 2022

Åbent mandag-fredag kl. 10:00-15:30.

I efterårsferien kan du møde Alva, hendes bror Harald og mor Frida på Ribe VikingeCenter! Måske kender du allerede vores filmfortælling om Alva, som med sin familie bor på den store Hvidinggård? Ellers kan du se den her:

Se filmfortællingen FADEBURET her (4 afsnit + Julegildet)

Det Hvide Guld

På Hvidinggården forbereder man sig på, at vinteren snart lægger sig som en kold dyne hen over landet. Familien er ved at bygge et forråd af mad op, så alle kan få noget at spise hele vinteren. For at maden kan holde sig i lang tid, tørrer, ryger og salter man blandt andet råvarerne.

Men nu har en tyv har været på spil! Husfruens kostbare hvide salt er blevet stjålet, og hun kan ikke salte kød og fisk til vinteren. Hvem er tyven, og kan Frida få sit salt tilbage?

Alva og Harald har deres teorier, men de skal blive på gården og hjælpe deres mor. Derfor håber de, at I vil hjælpe dem med at opklare tyveriet.

Vær med i rollespillet

Tag din bror, søster, gode ven eller veninde med på Ribe VikingeCenter i efterårsferien, hvor I kan være med til at opklare mysteriet om salttyveriet.  Lån et kostume og gå på opdagelse, find spor, vidner og beviser i vikingernes by.

Aldersgruppe: Ca. 7-13 år + deres forældre/bedsteforældre. Især for de mindste er det en rigtig god idé at følges med en voksen eller en ældre søskende. Deltagerne får stillet en opgave og skal så selv gå rundt, opsøge vikinger, lede efter spor og rapportere tilbage på tingmødet.

Varighed: Man bør min. afsætte 1 time, gerne mere. Sidste opstart er kl. 13:00, da dagens historie afrundes kl. 14:00. Mange børn lever sig meget ind i vikingeverdenen og har brug for længere tid. Ud over selve rollespillet er der også andre oplevelser i efterårsferien (se programmet nedenfor).

Historien: Vi spiller det samme rollespil hver dag fra 17. til 21. oktober 2022.

Pris: Det er GRATIS at deltage i rollespillet, når man har betalt entré til Ribe VikingeCenter.

Program 17.-21. oktober 2022

10:00-14:00: Vær med til rollespil i vikingernes by. Start senest kl. 13:00.
10:00-15:15: Prøv selv: Slå træsøm, mal mel, dyst mod hinanden i vikingelege, øv selv med skjold og sværd og besøg den mytologiske legeplads.
10:00-15:15: Prøv at skyde med bue*, snitte* og slå din egen Ripa-mønt*.
11:30: Et skib lægger til ved havnen.
12:15: Krigertræning for børn 7-13 år.
13:00: Hør om Ringborgen.
13:15: Markedsunderholdning
14:00: Rollespillets afsluttende tingmøde. Alle er velkomne!
14:30: Falkonershow.
14:45-15:15 Spørg arkæologen

*Bueskydning, møntslagning og snitteaktivitet koster DKK 30 pr. aktivitet. Eller køb et aktivitetskort DKK 60 til de tre aktiviteter ved indgangen. Læs mere her.

 

Der tages forbehold for ændringer.