Rollespil i Vikingernes Ripa

21.09.2017

Rollespil på Ribe VikingeCenter

I henholdsvis uge 42 og 43 kan børn, unge og deres familier deltage i rollespil i Ripa. Rollespillene bygger videre på vores historier om Jarl Bjørn, håndværkeren Sven og trællen Asketud. Derfor er det en fordel at se disse kortfilm først.

Se vores filmfortællinger om krigeren, håndværkeren og trællen.

Ribe VikingeCenter holder åbent mandag til fredag fra kl. 10:00 til 15:30.

Hjælp Bjørn Jarl med at sikre ro og orden i Ripa fra 16.-20. oktober 2017

Nogen har stjålet et smykke fra Sven, men hvem mon? Og kan det være, at Asketud skjuler noget om sin fortid? Kan du hjælpe jarlen med at sikre freden i Ripa?

Du kan sikkert opklare mysteriet, men før du drager ud i Ripa, skal du have en vikingekappe på. Så skal du rundt og finde de vikinger, der måske kan svare på dine spørgsmål. Men før de vil hjælpe dig, bliver du nok bedt om en tjeneste til gengæld. Undervejs vil du måske blive filmet, og så kan du efterfølgende se resultatet på Facebook og YouTube.

Dette rollespil er for børn fra ca. 10 til 16 år og deres forældre. Især de mindste bør følges med en voksen eller en ældre søskende.

Fra træl til fri i Ripa fra 23. til 27. oktober 2017

Har du nogensinde tænkt på, at der findes trælle i Ripa? Har du mødt trællekræmmeren? Hvad mon trællene laver, og skal de være trælle for tid og evighed?

Nu kan du prøve at være træl i Ripa. Trællekræmmeren sælger mennesker (meget gerne sunde og stærke børn) som trælle til rige vikinger. De får trællekapper på og bliver sat til at arbejde med flere forskellige opgaver. Senere skal trællene møde trællekræmmeren i Tinghuset, hvor han - meget mod sin vilje - vil belønne de flittige, dygtige og gode trælle med deres frihed.

Dette rollespil er for børn fra ca. 5 til 13 år og deres forældre. Især de mindste bør følges med en voksen eller en ældre søskende.

Hvad sker der ellers i efterårsferien?

Husfruen laver mad, bonden slagter dyr, gøgleren laver optrin, rovfuglene flyver, jarlen træner nye soldater, Dreki-rytterne og deres islandske heste giver opvisning, vølven fortæller historier... og hvor ellers kan man slendre gennem en rigtig vikingeby og opleve den fantastiske atmosfære i autentiske vikingehuse?

Du kan se hele progammet for efterårsferien her.