Sommersjov for børn

04.06.2021

Sommersjov 2021

Er du vild med historie? Kan du lide at bruge din krop, lave mad og lære nye ting? Så tag på udflugt til vikingetiden på Ribe VikingeCenter.

I to dage kan du lære om, hvordan det var at være barn for 1000 år siden. Vi tager vikingetøj på, laver selv lidt tilbehør til dragten, træner som vikinger, fodrer dyrene på gården, hører fortællinger om vikingernes guder, besøger falkoneren og vølven, samt meget andet.

Hvem kan deltage?

Det kan alle børn i alderen 10-13 år.

Hvornår foregår det?

Sommersjov foregår i uge 26 på Ribe VikingeCenter, hvor vi har to hold deltagere.

Hold 1 mødes mandag 28. juni og tirsdag 29. juni 2021 fra kl. 10:30-15:30.

Hold 2 mødes onsdag 30. juni og torsdag 1. juli 2021 fra kl. 10:30-15:30.

Hvad koster det at deltage?

Prisen er kr. 350 for to dage inkl. entré og materialer.

Hvad skal man medbringe?

Deltagerne skal huske en påklædning, der passer til vejret. Vi er ude hele dagen.

Medbring en madpakke og husk solcreme.

Hvordan tilmelder man sig?

Tilmelding ER nødvendig og skal ske senest 22. juni.

Send en mail, hvor du oplyser navn, alder og adresse på deltageren til booking@ribevikingecenter.dk og skriv 'Sommersjov' i emnefeltet.

Efter tilmelding sender vi et program og oplysning om betaling. Deltagelse er først godkendt, når deltagerprisen er betalt.

Der er plads til højst 20 deltagere pr. hold. Ved for mange tilmeldinger gælder først til mølle-princippet.