Sommersjov for børn

21.05.2022

Sommersjov 2022

Er du vild med historie? Kan du lide at bruge din krop, lave mad og lære nye ting? Så tag på udflugt til vikingetiden på Ribe VikingeCenter.

I to dage kan du lære om, hvordan det var at være barn for 1000 år siden. Vi tager vikingetøj på, laver selv lidt tilbehør til dragten, træner som vikinger, fodrer dyrene på gården, hører fortællinger om vikingernes guder, besøg er falkoneren og vølven, samt meget andet.

Hvem kan deltage?

Det kan alle børn i alderen 10-13 år.

Hvornår foregår det?

Sommersjov foregår i uge 26 på Ribe VikingeCenter, hvor vi har to hold deltagere.

Hold 1 mødes tirsdag 28. juni og onsdag 29. juni 2022 fra kl. 9:30-15:00.

Hold 2 mødes torsdag 30. juni og fredag 1. juli 2022 fra kl. 9:30-15:00.

Hvad koster det at deltage?

Prisen er kr. 425 for to dage inkl. entré og materialer.

Hvad skal man medbringe?

Kom i praktisk tøj og sko, som passer til vejret. Vi er ude hele dagen, så det er godt at have solcreme med i tasken.

Medbring en madpakke.
OBS! Der er ikke taget hensyn til særlige allergier i det vikingemad, vi skal lave og smage. Det kan være en god idé at medbringe lidt ekstra mad, hvis du er vant til at spise meget i løbet af dagen.

Hvordan tilmelder man sig?

Tilmelding ER nødvendig og skal ske senest 20. juni.

Send en mail til booking@ribevikingecenter.dk, hvor du oplyser navn, alder og adresse på deltageren. Oplys også, om du ønsker tilmelding til hold 1 eller hold 2. Skriv 'Sommersjov' i emnefeltet.

Efter tilmelding sender vi et program og oplysning om betaling. Deltagelse er først godkendt, når deltagerprisen er betalt.

Der er plads til højst 20 deltagere pr. hold. Ved for mange tilmeldinger gælder først til mølle-princippet.