Vi søger sæsonmedarbejdere

23.01.2023

Vi søger sæsonmedarbejdere!

Ribe VikingeCenter søger medarbejdere både under og over 18 år til den kommende sæson, nogle fra 26. april og andre fra 24. juni 2023.

Ribe VikingeCenter er en travl turistattraktion og arbejdsplads i højsæsonen. Selv om medarbejderne har forskellige funktioner, er vi ét team, der hjælpes ad og vil, at vores sted er velholdt og den bedst mulige oplevelse. Ribe VikingeCenter er et internationalt sted, hvor medarbejdere, frivillige, samarbejdspartnere og gæster kommer fra alle verdenshjørner og med forskellig baggrund.

Læs mere om de ledige jobs her (klik på link for at gå til beskrivelsen):

Medarbejdere til formidling og aktiviteter. Ansøgningsfrist 1. marts

Medarbejder til billetsalg og butik. Ansøgningsfrist 1. marts

Ungarbejdere til formidling og butik. Ansøgningsfrist 15. april

Barselsvikar for vores husfrue og skoletjenestemedarbejder. Ansøgningsfrist 1. marts

 

Formidlere og aktivitetsmedarbejdere

Vi søger flere medarbejdere til forskellige områder.

Du bliver en del af formidlerteamet, som har fokus på levendegørelsen af vores rekonstruerede vikingemiljøer. Arbejdet foregår i vikingedragt og ind imellem også i rolle. Det gennemgående ansvarsområde er publikumsaktiviteter, som kan være med udgangspunkt i et håndværk, f.eks. træarbejde, buemageri, syning e.l.

Arbejdet vil primært omfatte:

  • Ansvar for publikumsaktiviteter, herunder ansvar for de ungarbejdere, der arbejder i området.
  • Formidling af vikingetiden gennem håndværk og fortælling samt inddragelse og igangsætning af aktiviteter. Vi er behjælpelige med oplæring.

Vi lægger stor vægt på de personlige kvalifikationer. Du skal være udadvendt, opsøgende, praktisk anlagt og have stor lyst til at formidle til både voksne og børn, så de får den bedst mulige oplevelse. Du skal kunne lide at arbejde udendørs, du skal kunne engagere dig og virkelig holde dig selv i gang.

  • Du har erfaring med og stor glæde ved formidling. Måske du har pædagogisk erfaring.
  • Du er rigtig god til service og har lyst til at give vores gæster en god oplevelse hele dagen og hver dag.
  • Du kan tale og udtrykke dig på engelsk og meget gerne også på tysk.
  • Du er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Du er 100% mødestabil og kan også arbejde i weekender.
  • Det er en fordel, hvis du har indsigt i vikingetiden eller vil gøre en indsats for at få det.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med historisk håndværk, har håndværkserfaring og/eller flair for at arbejde med hænderne.

Ansættelsesperiode: Enten fra 26.04. eller 24.06. til 27.08. eller 20.10. 2023.

Arbejdstid: I perioden 26.04. til 23.06. samt 28.08. til 20.10. ligger arbejdstiden på hverdage kl. 9:00-16:00. I højsæsonen fra 24.06. til 27.08. er den alle dage kl. 09:00-17:00

Lønniveau: Timeløn op til kr. 165 alt efter kvalifikationer. Der er tillæg for weekendarbejde.

Ansøgningsfrist: 01.03.23

Send din ansøgning med foto til christin@ribevikingecenter senest 1. marts. I ansøgningen skal du oplyse, at du søger sæsonansættelse i formidlingen, samt om du har planlagt at skulle holde ferie (og i givet fald hvornår) i perioden.

Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe
Kontaktperson: Christin V. Clausen
Tel. 75 411 611

 

Medarbejder til billetsalg og butik

Vi søger en medarbejder, der kan indgå i butiksteamet, som har ansvaret for at byde gæsterne velkommen, sælge billetter, brugskunst, bøger, smykker m.m. samt informere om Ribe VikingeCenter og Ribe som turistmål. Du skal være med til at holde butiksområdet i tiptop orden og betjene gæsterne på dansk, engelsk og tysk.

Du skal være praktisk anlagt, opsøgende og have stor lyst til at hjælpe alle til en god dag på Ribe VikingeCenter. Der er til tider rigtigt travl, så du skal kunne holde hovedet koldt og stadig smile.

  • Du er stærk til service og har erfaring gerne fra turistbranchen.
  • Du har lyst til at vide alt om Ribe VikingeCenter, så gæsternes oplevelse allerede starter hos dig.
  • Du kan tale og udtrykke dig på engelsk og tysk, og du er fortrolig med en computer/POS
  • Du er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt.
  • Du er fleksibel, ansvarsbevidst og har ordenssans.
  • Du er 100% mødestabil og kan også arbejde i weekender. Det er en fordel, hvis du bor i vores nærområde.

Ansættelsesperiode: Timelønnet ansættelse fra 24.06. til 27.08. 2023.

Arbejdstid: 30-40 timer ugentlig inkl. weekendarbejde.

Ansøgningsfrist: 01.03.23

Send din ansøgning med foto til christin@ribevikingecenter senest 1. marts. I ansøgningen skal du oplyse, at du søger sæsonansættelse i butikken, samt om du har planlagt at skulle holde ferie (og i givet fald hvornår) i perioden.

Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe
Kontaktperson: Christin V. Clausen
Tel. 75 411 611

 

Ungarbejdere til formidling og butik

Vi har brug for gæve og servicemindede unge mennesker til opgaver i formidling og billetsalg/butik på Ribe VikingeCenter på hverdage og i weekender.

Formidlingen
Her mener vi levendegørelsen af de rekonstruerede vikingemiljøer. Du bliver en del af holdet af vikinger, dvs. du skal arbejde i vikingedragt og være med til at give alle vores gæster en god oplevelse. Du skal hjælpe på f.eks. buebanen, hvor gæsterne kan skyde med langbue. Der kan være brug for dig i snittehuset, hvor gæsterne skal hjælpes til rette ved snittebænkene. Du kan også komme til at arbejde hos møntslageren, hvor besøgende kan slå deres egen kopi af Ribe-mønten.

Butik
I butikken skal du være med til at sælge entrébilletter og give gæsterne en god modtagelse. Vi sælger også souvenirs, legetøj, bøger, smykker og andre varer, og du skal være med til at holde butikken fin og i orden.

Dine kvalifikationer
Du skal brænde for at blive en del af vikingeuniverset og være med til at skabe en supergod stemning. Du skal kunne skabe kontakt til gæsterne og begå dig på engelsk, meget gerne også tysk. Som ansat på Ribe VikingeCenter er du med til at gøre en kæmpe forskel for gæsterne og skabe sjove minder. Det er vigtigt, at du er 100% stabil og møder som aftalt. Vi forventer ikke, du ved alt om vikinger, bueskydning osv. fra starten. Vi skal nok hjælpe dig til at blive god.

Der er travlt på Ribe VikingeCenter om sommeren, men vi hjælper altid hinanden og har en fælles interesse i, at vores sted er pænt, rent og byens bedste oplevelse. Ligesom os vil du helt sikkert finde stor fornøjelse i at møde mange glade mennesker fra hele verden.

Send din ansøgning senest 15. april 2023
Præsenter dig selv i en ansøgning og læg et billede ved. Skriv i din ansøgning, om du foretrækker at arbejde i formidlingen eller butikken. Oplys også, om du har planlagt at skulle holde ferie (og hvornår) i perioden. Send ansøgningen til christin@ribevikingecenter.dk eller kom forbi med den.

Introdag
Den 19. maj mødes vi på Ribe VikingeCenter med de nye ungarbejdere, hvor vi får hilst på hinanden. Du kan se, hvor det er, du kommer til at arbejde, og du kan få svar på de spørgsmål, du måtte have.

Ansættelsesperiode: Timelønnet job fra uge 26 til 31 samt alle weekender i august.

Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe
Kontaktperson: Christin V. Clausen
Tel. 75 411 611

 

Barselsvikar for vores husfrue og skoletjenestemedarbejder

Ribe VikingeCenter søger en formidler, der kan vikariere for husfruen på Hvidinggården år 980, som også er vores madformidler og skoletjenestemedarbejder.

Du bliver en del af formidlerteamet, som har fokus på levendegørelsen af vores rekonstruerede vikingemiljøer. Arbejdet foregår i vikingedragt og ind imellem også i rolle. Arbejdet vil bl.a. omfatte:

  • Ansvar for formidling af mad på Hvidinggården år 980.
  • Samarbejde med vores skoletjenesteansvarlige om undervisningsforløb, særligt med udgangspunkt i mad og madformidling.
  • Madlavning over bål, herunder udarbejdelse af madplan, indkøb, tilberedning og udlevering af smagsprøver.
  • Levendegørelse af værkstedet, daglige sysler i og omkring Langhuset samt oprydning og rengøring som en naturlig del af formidlingen.

Du er måske uddannet lærer, gerne med linjefag i hjemkundskab. Vi lægger stor vægt på de personlige kvalifikationer. Du skal være udadvendt, opsøgende, praktisk anlagt og have stor lyst til at formidle til både voksne og børn. Du skal kunne engagere dig og virkelig holde dig selv i gang.

  • Du har erfaring med og stor glæde ved formidling.
  • Det er en fordel, hvis du har pædagogisk erfaring, og særligt hvis du har erfaring med undervisning i hjemkundskab/lave mad med børn/unge.
  • Du er rigtig god til service og har lyst til at give vores gæster en god oplevelse hele dagen og hver dag.
  • Du kan tale og udtrykke dig på engelsk og meget gerne også på tysk.
  • Du er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Du er 100% mødestabil og kan også arbejde i weekender.
  • Det er en fordel, hvis du har indsigt i vikingetiden eller vil gøre en indsats for at få det.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med historisk håndværk, har håndværkserfaring og/eller flair for at arbejde med hænderne.

Ansættelsesperiode: Fra 11.04. til 20.10. 2023.

Arbejdstid: 35 ugentligt inkl. weekendarbejde. I perioden 26.04. til 23.06. samt 28.08. til 20.10. ligger arbejdstiden på hverdage kl. 9:00-16:00. I højsæsonen fra 24.06. til 27.08. er den alle dage kl. 09:00-17:00

Lønniveau: Efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 01.03.23

Send din ansøgning med foto til christin@ribevikingecenter senest 1. marts. I ansøgningen skal du oplyse, at du søger barselsvikariatet, samt om du har planlagt at skulle holde ferie (og i givet fald hvornår) i perioden.

Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe
Kontaktperson: Christin V. Clausen
Tel. 75 411 611