Markedspladsen år 710-750

Det oprindelige Ribe

Et virvar af liv, lyde og lugte

Markedspladsen i Ripa summer af liv. Håndværkere og købmænd kommer tilrejsende fra hele Norden og fra fjerne lande som Gotland og England, Frankerriget, Spanien og Byzans. De handlende lejer en lille parcel af en af kongens embedsmænd. Herfra kan de sælge deres produkter og evt. også fremstille dem. Til gengæld er de garanteret kongens beskyttelse, da ingen får lov at stjæle, røve eller udøve vold på området. Over hele pladsen ligger en fortættet atmosfære af liv. Lyden af tunge hammerslag blander sig med råb fra fiskekoner, brødsælgere og gøglere. Her lugter af stegefedt, honning, eksotiske krydderier - og af komøg, pis og slagte-affald.

Rekonstrueret markedsplads på Ribe VikingeCenter

Gaden langs Ribe Å, som i dag hedder Sct. Nicolajgade, var fra ca. 705 og indtil 900-årene den plankebelagte hovedgade i en 65 m bred og mere end 200 m lang handelsplads. Det er kun ca. en femtedel af den oprindelige markedsplads, som er rekonstrueret på Ribe VikingeCenter.

Markedspladsens begyndelse

Det er uvist, hvem der etablerede handelspladsen. Hvis man ser på geografien og arkæologien, var der i 600-700-tallet tale om en fælles frisisk kultur ned langs den nuværende danske, tyske og hollandske kyst, hvor der opstod en række handelspladser. Ribe er den nordlige af disse handelspladser, anlagt nær grænsen af det sydskandinaviske område. Det kan derfor have været frisiske købmænd, der slog sig ned og startede et sæsonmarked med henblik på at distribuere deres varer i området.  Efter få år fik danske stormænd sandsynligvis interesse i at overtage og styre handelspladsen. Etableringen af parceller på pladsen samt brugen af lokale mønter, de såkaldte Wodan/Monster-sceattas, er tegn på det.

Markedspladsen var opdelt i 40-50 parceller, hvorpå håndværkere og handlende kunne opslå deres boder, sandsynligvis mod at betale en eller anden form for afgift. Arkæologiske undersøgelser foretaget i 2018 viser, at der med sikkerhed har stået egentlige huse på en del af parcellerne så tidligt som i år 710, men det er uvist, om husene var beboet hele året eller måske kun i sommerhalvåret.

Håndværk, handel og sølvmønter

Der er fundet værkstedsaffald fra arbejde med tekstil og læder, horn, ben, glas, rav, bronzestøbning m.m. Også en mængde importerede varer er blevet fundet på markedspladsen: skår fra drikkeglas, hvæssesten, kværnstene, hvalben, bjergkrystal, smykker og keramik. Efterladt gødning viser, at der er blevet handlet med kvæg, og vi må også forestille os en livlig omsætning af letforgængelige produkter som træ- og barkgenstande, pelsvarer, brød, mel, fisk, salt o.l.

Man har formodentligt byttet varer og tjenester, men små sølvmønter har også fra markedspladsens start været brugt som betalingsmiddel. Udgravninger viser, at de udenlandske mønttyper fra ca. 720 erstattes med Ribes egen mønt, som er i brug frem til ca. 800, og heraf er der fundet ca. 150 eksemplarer spredt på markedspladsen. I de omkringliggende landsbyer er Ribes mønt kun fundet et enkelt sted, hvilket tyder på, at den har været tæt knyttet til handelen på markedspladsen i Ribe.

Se filmen om handel i Ribe her.

Markedspladsen i sidste halvdel af 700-tallet

I midten af 700-tallet var de parceller, der var kendetegnende for markedspladsen lige efter dens etablering, næsten udvisket, og udgravninger i 2018 har bevist, at der stod flere og større værkstedshuse på pladsen.

Ribes beliggenhed ud til Nordsøen var afgørende for byens udvikling. Varer blev transporteret ad vandvejene, som skabte et stærkt og vidtrækkende netværk af handelsbyer, og frem mod år 800 fik sejlskibet sit gennembrud i Norden. Man kan sige, at Ribe var en bro mellem verdener.

For en håndværker har det været særdeles attraktivt at slå sig ned i Ribe, hvor der både var adgang til råmaterialer og gode afsætningsmuligheder. Der er fundet rige spor af mange specialiserede håndværkere, f.eks. jernsmede, ravskærere, læderarbejdere, kammagere og smykkesmede. De etablerede sig og boede flere generationer i byen.

Arkæologerne har også fundet spor efter flere perlemagerværksteder, nogle små midlertidige samt et større permanent værksted. Råmaterialet (farvede glasmosaikker) er blevet bragt til Ribe langvejs fra, og glasperlemagerne har arbejdet med forskellige farvekombinationer. Men fra o. 780 blev der antageligt importeret større mængder masseproducerede perler fra byer som Raqqa (Syrien), og det fortrængte den lokale produktion. Glasperlemageren i Ribe blev på en måde et tidligt offer for globaliseringen.

Se filmen om glasperlemagerens håndværk her.

Værkstedshusene på Ribe VikingeCenter

Værkstedshusene på markedspladsen på Ribe VikingeCenter er af Birka- og Hedebytyperne. Det største tilhører sølvsmeden og signalerer tydelig velstand og indflydelse. Det er opført af solide egetræssstammer og har sågar eget fortov fra hovedgaden langs huset og ned til molen. Glasperlemageren, som også bor på hovedgaden, er knap så velhavende. Hans hus er ”bare” lerklinet, dog med træbeklædning ud mod vejen for et umiddelbart flot udtryk. Jo, fint skal det se ud...

Se filmen om opførelsen af sølvsmedens hus her.