Et imponerende gårdanlæg
To timers rask gang sydvest for Ribe, helt ude hvor markerne lugter af tang og den salte blæst fra havet kradser pigernes kinder som kys af stride skægstubbe, ligger i år 980 en imponerende vikingegård. Foruden langhuset er der både stald og smedje, lader, værkstedshuse og grubehuse på de mere end 20.000 m² jord, som er omgivet af flettede pilehegn og palisader.
Dette gårdanlæg blev i perioden 1986-1994 udgravet i Gl. Hviding og senere rekonstrueret på Ribe VikingeCenter. På området er der spor efter bebyggelse fra ca. 400 f.Kr. til ca. 1150 e.Kr., og det kan ofte være svært at afgøre hvilke bygninger, der har eksisteret samtidig. VikingeCenterets rekonstruktion er imidlertid arkæologernes bedste bud for nuværende. Læs mere om gårdanlæggets bygninger.
Hverdagens gøremål
Livet på de store gårde har været hårdt for nogen og mere komfortabelt for andre. Mød vikingerne på gården, hvor de er i færd med at klare dagligdagens opgaver i den store husholdning. Dyrene, markerne og urtehaven skal passes. Der skal hugges brænde og koges grød, spindes, filtes, væves og meget mere.
Inde ved bålstedet kan du indsnuse stemningen og mange af de dufte, som også bølgede i luften i vikingetiden: pølser på krogen over ildstedet, tørrede krydderurter, fugtige uldtæpper, måske lidt gammelt tang i en fiskeruse på væggen og ikke mindst røg!
Træd indenfor i det prægtige langhus og sæt dig ned et øjeblik. Når øjnene har vænnet sig til mørket, dukker der spændende ting frem af skyggerne, og du kan sammen med vikingerne lade fantasien bringe dig tilbage i tiden.
Dyrene på Storgården
På vikingegården møder du en lang række af de dyr, som var vigtige for landbruget i vikingetiden. Køerne forsyner familien med mælk og smør samt kød, læder, drikkehorn, knogler til skeer m.v. Fårenes mælk kan også bruges, og vikingerne spiser gerne deres kød, men allervigtigst er ulden, som bruges til at lave tøj af. Studene arbejder som trækdyr i marken, hvorimod hestene fortrinsvis bliver brugt som ridedyr. Vikingerne er også glade for flæskekød og holder derfor gerne de praktisk talt altædende svin. Gæssene skræpper og napper, men vikingerne er alligevel glade for dem, da de bl.a. leverer dun til puder og styrefjer til jægernes pile. Hønsene går frit omkring, og deres små kyllinger samt de nyfødte kalve og kattekillinger er slet ikke til at stå for.
Fælles for alle dyrene på Ribe VikingeCenter er, at racerne har genetisk forbindelse helt tilbage til vikingetiden. Læs mere om Storgårdens dyr.
Vikingebondens marker
Vikingefamiliens hverdag - hver dag år efter år - går med at sørge for livets opretholdelse, at skaffe alle tag over hovedet og tøj på kroppen, at få varme og lave mad. Nogle årstider går det let med at skaffe føden, men man må også være fremsynet og forberede sig på den lange vinter. Derfor dyrker man forskellige grøntsager og urter og samler rødder, nødder og bær. Alt skal tørres, syltes, gæres eller på anden måde konserveres. I vikingetiden blev gode råd om at dyrke sin ager - og om meget andet - overleveret mundtligt til de kommende slægter. Her i kvadet Havamál:
Aarle saaet Ager skal ingen tro - og ikke for snart sin Søn. Vejret raader over Ageren og Sønnen har sin egen vilje - brydsomt er det med begge.
Læs mere om vikingebondens afgrøder.