Vikingebåde på Ribe Å
Gennem hele vikingetiden er Ribe Å blevet besejlet af bredbugede handelsskibe og frygtindgydende drageskibe såvel som af små fiskerfartøjer og robåde. Et 27,5 kg tungt skibsanker viser sammen med mange fund af klinknagler på den vikingetidige markedsplads, at der også blev repareret skibe på pladsen.
Vikingebåden Gisla
Tømrerne på Ribe VikingeCenter har i et tæt samarbejde med Vikingeskibsmuseet i Roskilde rekonstrueret et skibsfund fra Gislinge ved Lammefjorden. Ikke et krigsskib, men en skibstype, der var velegnet til mange formål i de indre farvande.
Den 7 m lange og 1,5 m brede båd er klinkbygget med spejlkløvede bordplanker af eg bygget op omkring en T-formet køl. Den kunne ros af tre mand, hver med et årepar, og har desuden været udstyret med mast og sejl. Samme bådtype anvendes endnu i dag til fiskeri og persontransport i Vest- og Nordnorge. Form og konstruktion er stort set uændret siden dengang - et vidne om hvilke geniale skibsbyggere vikingerne var.
Travlhed på skibsværftet
Bådebyggeren på værftet har stor erfaring og ved alt, hvad der er værd at vide om mål, materialer og metode. Han arbejder sammen med en dygtig tømrersvend, der bl.a. er ferm med skarøksen og håber at lære alle bådebyggertricks af mesteren.
De to andre vikingebåde i Ripa Havn er bygget på skibsværftet. Den største er 9,25 m lang og 2,02 m bred. Med 5 årepar skal den ros af 10 mand. Det er en bådtype, der egner sig til sejlture mellem vadehavsøerne, men også til sæljagt, fiskeri og transport af laster.
Båden er ikke en rekonstruktion af et vikingetidsskibsfund, men i form, byggemetode og materialevalg følger håndværkerne forskrifterne.
Bådebyggeren var selv i skoven for med omhu at udvælge de egetræer, der skulle bruges til båden. En stor 1. klasses retvokset stamme blev fældet og kløvet radialt i 30 stykker, som efterfølgende blev hugget til 15-18 mm tykke planker. En mindre stamme blev udvalgt til kølen, og ca. 30 stykker krumtræ fra trækronerne på omkring otte andre egetræer er blevet brugt til f.eks. stævn og spanter.
Først blev køl og stævn sat op, hvorefter bordplankerne blev tilpasset og fastgjort med jernnagler på begge sider, så de overlapper hinanden (klinkbygningsmetoden). Efter hver bordgang blev spanterne tilpasset én efter én, hvorved man får en let, fleksibel og stærk båd. Under byggeriet blev der tætnet med uldsnor, og skroget blev behandlet og konserveret med fyrretræstjære.
Men en vikingebåd bliver kun færdig med hjælp fra andre håndværkere. For eksempel har smeden leveret omkring 800 håndsmedede jernnagler, og rebslageren har leveret stærkt og godt reb. Denne båd får også et 18 m2 råsejl, og der er gået rigtig mange timer med at spinde uld, væve og færdigsy sejlet, der til sidst er lige så dyrt som selve båden.