Skoletjenestetilbud til øvrige skoler

Undervisningsforløb fra maj til oktober

Alle skoler kan besøge Ribe VikingeCenter fra maj til oktober, hvor det levende vikingemiljø er i fuld i gang med aktiviteter, der har med vikingernes dagligdag at gøre. I vil blive modtaget af en formidler klædt i autentisk vikingetøj, som ofte har en rolle som f.eks. smed, bonde, husfrue, pottemager eller lign. i et af vikingemiljøerne. Formidleren vil med fortællinger føre jer rundt i området og gøre stop strategiske steder, der har særlig interesse for det undervisningsforløb, I har valgt.

Undervisningsformen er hhv. rollespil og rundvisning med aktiviteter i et autentisk og levende vikingemiljø. Dertil kommer opgaveløsning.

Hvad vil du vide mere om:

Undervisningsforløbene på Ribe VikingeCenter

Hvordan booker I?

Hvad koster det?

Hvordan kommer man fra Ribe til Ribe VikingeCenter?

Hvad skal I gøre før besøget på Ribe VikingeCenter?

Hvad skal I medbringe?

 

 

Undervisningsforløb

Ribe VikingeCenter tilbyder to rollespil 'Et trælleliv i vikingetidens Ripa' og 'Spillet om magten'. Derudover har vi fire forskellige rundvisninger 'Vikingetidens Ripa', Vikingernes tro og tanke', Vikingernes leg og dyst' og 'Vikingernes billedverden'. Læs mere om de enkelte forløb nedenfor:

Rollespil: Et trælleliv i vikingetidens Ripa (pdf)

Klassetrin: 4. til 6. klasse
Varighed: 3,5 timer på Ribe VikingeCenter + forberedelse og opfølgning
Fag: Dansk og historie
Tilgængelig: Tirsdage i maj, juni, september og oktober

Eleverne skal opleve, hvordan det var at være nederst i vikingetidens samfundshierarki. De skal deltage i typisk trællearbejde og forholde sig til et sådan liv i hhv. vikingetiden og i dag.

Når rollespillet er slut, anbefaler vi, at I udnytter resten af dagen på Ribe VikingeCenter. Se et programforslag med oversigt over alle aktiviteterne (pdf).

Tilhørende UV-materiale:

Rollespil: Spillet om magten (pdf)

Klassetrin: 8.-10. klasse + ungdomsuddannelser.
Varighed: 2,5 timer på Ribe VikingeCenter + forberedelse og opfølgning.
Fag: Samfundsfag, idræt og historie.
Tilgængelighed: Maj, juni, september, oktober.

I et autentisk vikingemiljø skal eleverne opleve, hvordan det er at tilhøre den øverste del af tidens samfundshierarki. Hvem blandt de lokale stormandsslægter skal overtage magtembedet efter den gamle Jarl og hans hustru?

Rundvisning: Vikingetidens Ripa (pdf)

Klassetrin: 0. til 9. klasse
Varighed: 50 min med formidler + tid på egen hånd på Ribe VikingeCenter + forberedelse og opfølgning
Fag: Dansk, matematik og historie
Tilgængelig: Fra starten af maj til slutningen af oktober

Eleverne lærer om Ribes - Danmarks ældste by - grundlæggelse og udvikling gennem vikingetiden fra år 710 til 980.

Når rundvisningen er slut, anbefaler vi, at I udnytter resten af dagen på Ribe VikingeCenter. Se et programforslag med oversigt over alle aktiviteterne (pdf).

Tilhørende UV-materiale:

Rundvisning: Vikingernes tro og tanke (pdf)

Klassetrin: 0. til 9. klasse
Varighed: 50 min med formidler + tid på egen hånd på Ribe VikingeCenter + forberedelse og opfølgning
Fag: Historie og kristendomskundskab
Tilgængelig: Fra starten af maj til slutningen af oktober

Eleverne lærer om vikingernes religion og livsanskuelse.

Når rundvisningen er slut, anbefaler vi, at I udnytter resten af dagen på Ribe VikingeCenter. Se et programforslag med oversigt over alle aktiviteterne (pdf).

Tilhørende UV-materiale:

Rundvisning: Vikingernes leg og dyst (pdf)

Klassetrin: 0. til 9. klasse
Varighed: 50 min med formidler + tid på egen hånd på Ribe VikingeCenter + forberedelse og opfølgning
Fag: Historie og idræt
Tilgængelig: Fra starten af maj til slutningen af oktober

Eleverne lærer om vikingernes dagligdag og styrkes samtidig fysisk, mentalt og socialt.

Når rundvisningen er slut, anbefaler vi, at I udnytter resten af dagen på Ribe VikingeCenter. Se et programforslag med oversigt over alle aktiviteterne (pdf).

Tilhørende UV-materiale:

Rundvisning: Vikingernes billedverden (pdf)

Klassetrin: 0. til 9. klasse
Varighed: 50 min med formidler + tid på egen hånd på Ribe VikingeCenter + forberedelse og opfølgning
Fag: Historie og billedkunst
Tilgængelig: Fra starten af maj til slutningen af oktober

Eleverne lærer om vikingetidens billeder, symboler og stilarter.

Når rundvisningen er slut, anbefaler vi, at I udnytter resten af dagen på Ribe VikingeCenter. Se et programforslag med oversigt over alle aktiviteterne (pdf).

Tilhørende UV-materiale:

 

 Booking

Benyt venligst bookingformularen.

Ved spørgsmål kan du ringe til os på tel. 75 411 611 eller skrive til skoletjenesten@ribevikingecenter.dk

Pris

Entrébillet for skoler/institutioner:

  • Barn (3-13 år) kr. 55,00
  • Voksen (fra 14 år) kr. 110,00

Undervisningsforløb:

  • Rollespillet 'Et trælleliv i vikingetidens Ripa', 3,5 timer kr. 1.950,00 (husk selv at medbringe madvarerne på indkøbslisten, ca. kr. 150,00).
  • Rollespillet 'Spillet om magten', 2,5 timer kr. 1.500,00.
  • Rundvisning, 50 min kr. 600,00 pr. gruppe på max. 25 pers. Ved børnehaver max. 12 børn pr. gruppe.

Vikingefrokost (valgfrit):

  • Vikingesuppe m. brød og saft, kr. 55,00 pr. person
    Serveres i caféen eller Tinghuset.
  • Vikingebrød m. grønt, skinke/kylling og en juice, kr. 55,00 pr. person
    Serveres i caféen.

Vikingefrokost bedes bestilt samtidig med undervisningsforløbet.

Aktivitetskort (valgfrit):

Med aktivitetskortet kan man deltage i tre forskellige aktiviteter: Bueskydning, møntslagning og snitteaktivitet.

  • Pr. kort kr. 50,00 (værdi kr. 75,00)

Transport

For rejsetider med tog eller bus se www.rejseplanen.dk og www.sydtrafik.dk.

Busrute 417 (Sydtrafik) kører mellem Ribe Station og Ribe VikingeCenter. Se tiderne på www.sydtrafik.dk.

Der er en fin og direkte cykel-/gangsti mellem Ribe og Ribe VikingeCenter i Lustrup. Med den kommer man sikkert udenom den tunge biltrafik. Se kortet med den nye sti og en rutebeskrivelse.

Hos Danhostel i Ribe kan man leje cykler. Se www.danhostel-ribe.dk for information om cykeludlejning.

Hvad skal I gøre før besøget på Ribe VikingeCenter?

  • Ved booking bedes I oplyse, om I ønsker at bestille vikingefrokost fra vores café, eller om I selv medbringer jeres mad.
  • Hvis I booker rollespilsforløbet 'Et trælleliv i vikingetidens Ripa', sender vi en liste med trællenavne. Læreren skal tildele hver elev et navn og sende fordelingen til skoletjeneste@ribevikingecenter.dk senest 1 uge før jeres besøg. Husk I øvrigt at indkøbe og medbringe madvarerne på indkøbslisten.
  • Forbered eleverne på besøget. Brug gerne vores materiale til undervisningsforløbet (se ovenfor under beskrivelsen af de tilbudte forløb). Det er færdigt og klar til brug. I får dermed det største udbytte af besøget hos os.
  • Mobiltelefoner skal stilles på lydløs og holdes i skoletasken under undervisningsforløbet. Vær dog opmærksom på, at mobiltelefonerne med fordel kan benyttes, når opgaverne i UV-materialet skal løses.

Hvad skal I medbringe?

  • Hvis I booker rollespilsforløbet: Medbring madvarerne på indkøbslisten.
  • Vi anbefaler, at eleverne medbringer en lille madpakke (mellemmåltid).
  • Husk varmt og praktisk tøj og fodtøj samt evt. solcreme på solrige dage.
  • Medbring evt. gummistøvler og regntøj i tasken.