Hirsegrød med nødder og frugtkompot
2 kopper hele hirsefrø
2 kopper vand
4,5 kop mælk
Lidt salt
Nødder
Kanel
Honning
Søde frugter til frugtkompot
Hirsefrøene skylles godt i koldt vand inden brug. Grunden er den, at frøene indeholder bitterstoffer, som kan neutraliseres ved skylning.
Hirsen kommes i kogende vand i en lerkrukke og koger et stykke tid ved svag varme under omrøring. Derefter tilsættes mælken, og grøden simrer, til hirsefrøene er møre. Grøden smages til med salt. For at forhindre den i at brænde på, kan krukken sættes i en "høkurv/høkasse".
Hirsegrød kan tilsættes honning, kanel og knuste hasselnødder. Det er godt med frugtkompot til.
Hirse - Panicum miliaceum. Hirse, som er en kornsort, var mest udbredt i jernalderen. Da hirse kræver et varmt klima, blev det sværere at få et ordentligt udbytte i vikingetiden, hvor klimaet blev koldere. Der er fundet enkelte hirsekorn fra vikingetiden, som er dyrket i Danmark, men hirsen blev aldrig en vigtig afgrøde her i landet. Hirsefrø er små og gule. Yderskallen, som er hård, skal fjernes inden den anvendes i madlavningen.
Kærnemælksvælling
50 g smør
4 skefulde hvedemel
1,5 kande kærnemælk
Lidt salt
Kompot af solbær
Smørret smeltes i en større lerkrukke. Melet kommes i og piskes sammen med smørret til en jævn masse. Derefter hældes kærnemælken i lidt af gangen og piskes godt i massen, så vællingen ikke klumper. Lidt salt tilsættes. Kærnemælksvællingen simrer videre under omrøring, til den når op på kogepunktet, så er den klar til at blive spist.
Det er godt med en kompot af solbær og honning til komme ovenpå vællingen.
Som barn fik man ofte at vide af sin mor, at solbærkompotten ikke skulle køres rundt i kærnemælksvællingen. Det så nu ellers så flot ud med den fine farve.
Ordet vælling kommer af det oldnordiske ord vellinge, måske afledt af vella, som betyder koge.
Bygmelsklumper
1 kande mælk
1 stor kop bygmel
2 æg
Salt
Vand
1 stykke røget flæsk
Mælk og bygmel koges i en lerkrukke til en grød. Man kan også bruge en rest byggrød, kogt på mælk og knækkede bygkerner.
Der røres hele æg i den afkølede grød, samt lidt salt. Hvis der anvendes restegrød, kommes der bygmel i den, så det bliver en sammenhængende masse.
Dejen formes til aflange klumper med en træske, som kommes ned i kogende letsaltet vand i en gryde. Når klumperne kommer op til overfladen, skal de blive der i nogle minutter, inden de tages op. Det er bedst at lægge dem på et hørklæde, så de tørrer hurtigt.
Inden man når så langt, steges røgede flæsketerninger på en pande, til de er sprøde. De varme bygmelsklumper dyppes i flæskemassen og spises som hovedret.
Klump kan betragtes som en videreudvikling af grøden.
Byggrød
Størstedelen af byggen blev lavet til gryn, idet det ikke kræver ret mange gange grutning i drejekværnen for at få bygkornet til byggryn.
Hvis byggrynene koges i vand, bliver det til vandgrød
Hvis byggrynene koges i komælk, bliver det til sødgrød
Hvis byggrynene koges i kærnemælk, bliver det til surgrød
Grundopskrift på byggrød
150 g byggryn
1,5 kande væske
Lidt salt
Væsken koges i en lerkrukke. Byggrynene piskes i den varme væske, som skal simre godt ½ time, til grynene er møre. Der skal røres jævnligt i grøden, så den ikke brænder på. Lidt salt tilsættes. Efter et stykke tid kan grøden eventuelt kommes i en "høkurv", som kan holde på varmen i længere tid.
Vandgrød, sødgrød og surgrød kan serveres med honning og kold komælk eller frugtkompot.
1 kande = ca. 1 liter
1 kop = ca. 150 ml
1 skefuld = 1 spiseske
Ribe VikingeCenters projekt 'Nordiske råvarer i vikingekøkkenet' gennemføres i sæson 2012 med støtte fra Region Syddanmark.