Byg (Hordeum vulgare)
Byg betyder oprindelig "det dyrkede korn". Seksradet nøgen byg og avnklædt byg er påvist i Danmark helt tilbage til stenalderen. I vikingetiden blev seksradet nøgen byg den vigtigste bygsort. Byg gav mel til brød, gryn til grød samt malt (spiret byg) til brygning af øl.
Rug (Secale cereale)
Rug ses i Danmark fra yngre bronzealder. Kornsorten er sandsynligvis kommet med såsæd sydfra, har spredt sig som ukrudt i kornmarkerne og har siden vundet indpas som brødkorn. I løbet af jernalderen ændrede klimaet og landbruget sig - og i vikingetiden blev rug den dominerende kornsort. Den er langt mere robust end andre kornsorter overfor både vinterkulde, fugtighed og tørke, og den kan dyrkes på sandet og mindre frugtbar jord. Foruden den hjemlige avl importerede man også rug.
Havre (Avena sativa)
Havre kendes først som ukrudt (flyvehavre) men dyrkes i Danmark fra yngre bronzealder. I vikingetiden falder forbruget øjensynlig; men havre anvendes dog stadig til både menneskeføde og som foder til heste og stude.
Dværghvede (Triticum compagtum)
Hvede eller "Brødhvede" er den eneste af tidligere tiders hvedesorter, som kendes fra vikingetiden. Måske fordi hveden foretrækker et mere tørt og varmt klima, som i sten- og bronzealderen. Ordet hvede er i øvrigt afledt af ordet "hvid", som hentyder til det hvide mel.
Hirse (Panicum miliaceum)
I yngre bronzealder og ældre jernalder var dyrkning af hirse mest udbredt. Da hirse kræver et varmt klima, blev det sværere at få et ordentligt udbytte i vikingetiden, hvor klimaet blev koldere. Derfor blev en stor del indført fra de sydligere liggende lande. Der er fundet enkelte hirsekorn fra vikingetiden, som er dyrket i Danmark; men hirse blev aldrig en vigtig kornsort.
Hestebønne (Vicia faba)
Hestebønner var et vigtigt næringsmiddel i oldtiden. Bønner er meget proteinholdige, og da de kan tørres og opbevares i årevis, egnede de sig godt til at sikre en vikingefamilie føden igennem den lange, mørke og ufrugtbare nordiske vinter. Ordet "bønne" var oprindelig navnet på planten hestebønne; men efter at havebønnen (den grønne bønne) blev indført i det 16. årh., mistede den en stor del af sin betydning og fik det lidt nedsættende navn "hestebønne".
Ærter (Pisum arvense)
Ærter er meget proteinholdige og har været et godt supplement til en kødfattig kost. De grønne, friske ærter, som vi kender dem, kom først til Danmark i løbet af 1600-årene; men det kan have været grå ærter, som blev dyrket i vikingetiden. Ærterne dyrkedes til fuld modenhed, hvorefter de blev tørret. Fra Sverige kendes brød af ærtemel fra jernalderen, og retten "Gule ærter" - en suppe kogt på flæsk og tørrede ærter, krydret med timian - blev sikkert også spist af vikingerne.
Kålgården
Kálgardr (kålgård) er den oldnordiske betegnelse for en indhegnet køkkenhave, og ordet bruges stadig nogle steder i Jylland. I de gamle norske love fastsættes der straffe for at gå ind i andre menneskers haver og stjæle kål, kvan eller løg. Hvis nogen tager så meget med, at det kan vurderes i penge, er han at betragte som tyv, og det er tilladt at straffe ham på stedet.
Havekål (Brassica) er en fællesbetegnelse for de kåltyper, som stammer fra den vilde kål. Agerkål, sort sennep og majroe er blandt de brassicaarter, som groede i vikingetiden. Oldtidens kåltyper var anderledes end de hovedkål, som er almindelige i dag; men en bladkål som grønkål kommer nok nærmest. Spor af havekål er bl.a. fundet i vikingeborgen Fyrkat.
Løg (Allium) og løghaver omtales bl.a. i Laxdoelas saga.Vi ved ikke hvilken type løg, vikingerne dyrkede; men det kan udmærket have været både kepaløg og skalotteløg. Desuden kunne der indsamles vilde løg. Også hvidløg var kendt i Norden i oldtiden; men de har sandsynligvis været importerede.
Kvan (Archangelica officinalis) blev solgt på torvene allerede på Olav Trygvessons tid omkring år 1000. Planten vokser bedst på fugtige steder, og udover dyrkning i indhegnede kvangårde er også vildtvoksende kvan blevet indsamlet. Både rødder og blade er meget C-vitaminholdige, og de har været et vigtigt tilskud til kosten. Bladene anvendtes som grøntsag og rødderne som krydderi eller medicin.