Fladbrød med friskost, bacon og løg

Fladbrød med friskost, bacon og løg

Denne snack er rigtig god til frokost, den lille sult eller som appetizer. Fridas fladbrød er ca. 8 cm i diameter, men man kan vælge at gøre dem mindre eller større alt efter, hvordan man ønsker at servere dem. Det væsentlige i al sin enkelthed er, at kombinationen af fladbrød, friskost, bacon og løg er super god.

Opskrift på 8 fladbrød

8 fladbrød med timian - se opskriften her
Friskost - se opskriften her
8 skiver god og røget bacon
2 løg
Hakket timian
Salt

Sådan laver du Fladbrød med friskost, bacon og løg - se instruktionsvideoen her!

Bag fladbrødene og lav friskosten klar. Følg gerne vores opskrifter med tilhørende instruktionsvideoer.

Krydr baconskiverne med timian og salt. Rist skiverne på en varm pande til de er gyldne. Læg den ristede bacon på en tallerken.

Skær løgene i skiver og svits dem i panden med baconfedt. Krydr med timian og salt og steg løgene til de tager farve og bliver bløde.

Tag et lunt fladbrød og smør friskost på. Læg en skive bacon på, så bløde løg og et drys timian. Se, det er godt!

Velbekomme!