Fiskeretter

Det er meget svært at generalisere omkring vikingernes kost. Folk spiste, hvad man havde til rådighed, og hvad ens økonomiske fundament tillod. Men når man som vikingerne i Ripa boede tæt ved havet, havde man adgang til frisk fisk en stor del af året. I udgravninger i Ribe er der fundet fiskeben af bl.a. rødspætte, skrubbe, ising, torsk, laks, ørred og tyndlæbet multe.