OBS! Grundet stor efterspørgsel på at gå til Viking!, er der desværre lukket for optag til efteråret 2026 og foråret 2027.
Har du lyst til at lære alt om at være viking?
Nu er det muligt at gå til Viking! på Ribe VikingeCenter. Hvis du er mellem 7 og 12 år og går med en viking gemt i maven, kan du blive en del af fællesskabet af vikingebørn, som mødes på Ribe VikingeCenter og tager på tidsrejse tilbage til vikingernes Ripa.
Vi skal sammen lære at blive dygtige vikinger, som kan slå ild og lave bålmad, snitte, dyste i vikingelege og kæmpe som de store krigere, nålebinde, lave læderarbejde, sy, lære om planter og urter, fortælle historier og meget meget mere.
Hvem kan gå til Viking?
Viking! er et fritidstilbud til piger og drenge ml. 7 og 12 år, der har lyst til at lære og være aktive ude i det fri.
Hvornår foregår det, og hvad koster det?
Viking! foregår på Ribe VikingeCenter.
September til december, 10 torsdage i alt
Februar til juni, 10 torsdage i alt
Pris pr. sæson DKK 375
OBS! Viking!-holdet for efteråret 2026 og foråret 2027 er fuldt optaget.
Hvordan tilmelder man sig?
Udfyld nedenstående formular. Vores koordinator Anna vil efterfølgende tage kontakt til jer. Hvis det aktuelle hold af 'vikingebørn' er fyldt op, er det muligt at blive skrevet op på venteliste.

