Glødebagte roer

Gennem det meste af danmarkshistorien har roen haft en andenrangsplacering som enten dyrefoder eller smagsgivere i supper. Vi ved, at der blev dyrket roer i vikingernes kålgårde. Roer, kål, bønner, ærter og korn udgjorde en væsentlig del af vikingernes daglige kost.

Glødebagte roer

Hvis du mangler et anderledes tilbehør, kan du prøve at bage roer eller andre hårde grøntsager som selleri i bålets eller grillens gløder. Det er simpelt, rustikt og giver en sød-røget smag til grøntsagerne.

Fremgangsmåde

Tilbered roerne i gløderne (ikke flammer) af et bål. Vend dem jævnligt, så de bages fra alle sider.

Roerne vil naturligt blive sorte udenpå, men det er også kun roernes indre, der skal spises. Lad roerne bage 45-90 min. alt efter størrelse. Stik i dem med en kniv for at mærke, om de er møre.

Skær roerne op, krydr med salt og evt. krydderurter. Servér med smør.

Ingredienser

4 Personer
  • 4 mellemstore roer
  • Salt
  • Krydderurter som f.eks. timian
  • Smør

Kokkens noter

Prøv også at bage knoldselleri og andre hårde grøntsager i glødebålet eller i grillens gløder. Det er godt tilbehør til kødretter.