Byg med bacon og svampe
Denne ret får sin cremethed fra smør og ost, der tilsættes kort før servering. Man kan skifte grøntsagerne ud med andre eller hvad man lige har til rådighed, og man kan helt udelade bacon for en vegetarisk udgave.
Fremgangsmåde
Kom svampene i en lille skål og overhæld med kogende vand. Lad dem trække 30 min. til de er bløde.Svits bacon i en dyb pande eller gryde. Tilsæt timian og sennepsfrø og rør om. Hæl byg i gryden og svits i ca. 2 min. Tilsæt og svits grøntsagerne med i endnu 2 min., før de opblødte svampe og salt kommes i gryden. Rør godt om og hæld det meste af vandet/bouillonen på så blandingen er dækket. Bring gryden i kog.
Byggen skal koge ca. 40 min. Rør jævnligt og hold øje med, at byggen ikke koger tør og brænder på. Tilsæt i så fald lidt mere væske. Når bygkornene er møre, og væsken er kogt ind, tilsættes smør og ost. Rør om og smag til.
Drys med ost og servér straks.
Ingredienser
4 Personer- 1 håndfuld tørrede svampe
- 125 g bacon i tern
- 1 stort løg, finthakket
- 4-6 kviste frisk timian
- 2 tsk tørret timian
- 1 tsk sennepsfrø
- 300 g byg, f.eks perlebyg
- 2 pastinakker i tern
- 2 gulerødder i tern
- 1 liter vand eller bouillon
- 100 g hård ost
- ca. 50 g smør
- Salt
Kokkens noter
De tørrede svampe kan erstattes af friske svampe.
Lav en vegetarisk version ved at udelade bacon og vælge en ost med mikrobiel osteløbe.




