Event

Glas i vikingetiden

Åbner kl. 10:00 på lørdag

Fra perler til bægre og ruder. I denne uge kommer vi omkring brugen af glas i vikingetiden, og der bliver lejlighed til at opleve perlemageren fremstille perler, glarmageren lave mosaikruder og høre om de flotte drikkebægre, som kom med fremmede købmænd til Ripa.

Perler, bægre og ruder

Længe har vi vidst, at vikingerne yndede at pynte sig med smukke glasperler, som meget dygtige  perlemagerne fremstillede af små glasmosaikstifter ved deres ovne på markedspladsen i Ripa. Råglasset blev importeret fra middelhavsområdet, mens andre udenlandske handlende bragte fantastiske drikkebægre, der var fremstillet i området ved Rhinen, til Ripa. Drikkebægre var en luksusvare, som endte hos den velhavende del af befolkningen, og når et glas gik itu, kunne skårene bruges i glasperlefremstillingen.

Det er til gengæld kun få år siden, at Nationalmuseet har kunnet dokumentere brugen af glasruder i vikingetidens Danmark. Glasruder har været noget helt helt særligt og forbeholdt eliten og religiøst brug. Tidligere i år blev der fremstillet og monteret seks smukke glasmosaikruder i Ansgar Kirke på Ribe VikingeCenter.

Denne uge handler om glas i Ripa - fra smukke perler til mosaikvinduer. Kig forbi til en uge med håndværk og viden om glassets fascinerende rolle i vikingetiden.

Der tages forbehold for programændringer.

Kommende

Events og aktiviteter