Mælkebøttefritter
Mælkebøtten finder man næsten alle steder, og man lægger især mærke til dem, når de gule blomster lyser op. Mælkebøtteblade, -knopper og -blomster kan spises, og er nærmest en spiseurt af høj kvalitet. Pluk de spæde, lysegrønne blade og gå efter de mælkebøtteplanter, der står i skyggeområder, da de er ikke så bitre.
Til denne opskrift skal brugs helt friske og saftige mælkebøtteblomster uden stilk. Tryk lidt på dem og vær sikker på, at de er lidt hårde og spændstige. Skyl dem rigtig godt, ryst vandet af og tør forsigtigt blomsterne i et viskestykke. Så er I klar til at lave fritter over bål!
Fremgangsmåde
Skyl og tør mælkebøtteblomsterne.Bland mel, salt og tilsæt mælk lidt ad gangen. Pisk æggene i og dernæst honning.
Dejen skal være som en lind pandekagedej.
Smelt en god klat smør på en pande. Dyp blomsterne godt i dejen og sæt dem på panden. Bag dem gyldne på begge sider. Pas på, at panden ikke bliver for varm, så fritterne bliver for mørke, før de er gennembagte.
Servér med honning.
Ingredienser
4 Personer- 20-30 friske mælkebøtteblomster
- 2 dl hvedemel
- 2-2,5 dl mælk
- 0,5 tsk salt
- 2 spsk honning
- 2 æg
- Smør
- Honning til servering
Kokkens noter
Honningen i dejen kan erstattes af lidt moderne sukker.





