Giv en gave til Ribe VikingeCenter
Hvis du vil støtte op om vores arbejde, kan du med et gavebidrag på kr. 200 gøre en stor forskel. Sådan hjælper du os med fortsat at kunne udvikle vikingemiljøerne og aktiviteterne i vikingernes Ripa, så vi også fremover kan formidle levende om vikingerne til små og store.
Sådan gør du
- Hvis du bruger en mobil enhed: Klik på MENU i øverste højre hjørne og derefter på den røde knap BILLETTER, og du ledes videre til vores webshop.
Hvis du bruger en pc: Klik på den røde knap BILLETTER i øverste højre hjørne, og du ledes videre til vores webshop. - Scroll ned og find varen Donation.
- Tilføj dit CPR-nummer ved at klikke på +Tilføj CPR-nummer, og klik derefter DONÉR og VIDERE.
- Indtast dit navn og E-mail. Husk at acceptere handelsbetingelserne. Klik på VIDERE.
- Gennemfør betalingen.
Sådan bruges din donation
Dit bidrag på kr. 200 har stor værdi for os på to måder:
- Din donation går direkte til bevaring og opførelse af rekonstruerede bygninger, udvikling af oplevelser og aktiviteter samt den daglige levende formidling af vores kulturarv.
- Når vi årligt kan indberette mindst 100 gavebidrag á kr. 200, kan vi opnå godkendelse til statens momskompensationsordning for almenvelgørende organisationer. Hvor vi som kulturinstitution normalt ikke kan fratrække moms på en stor del af vores aktiviteter, kan din donation altså medføre en betydelig kompensation til Ribe VikingeCenter.
Træk din donation fra i SKAT
Frivillige gavebidrag på mindst 200 kr. er fradragsberettiget. Det betyder, at du som giver kan trække beløbet, du donerer, fra i din skattepligtige indkomst.
Husk derfor at oplyse dit CPR-nummer (for virksomheder er det CVR-nummeret), når du overfører dit gavebidrag til Ribe VikingeCenter. Vi vil da indberette din donation, som herefter automatisk bliver registreret på din selvangivelse.
Opbevaring af dit CPR-nummer
Når du oplyser dit CPR-nummer, giver du samtykke til, at vi må videregive det til SKAT, så du kan modtage skattefradraget for din donation efter Ligningsloven $ 8A.
Vi bruger alene dit CPR-nummer til dette formål og opbevarer det fortroligt og sikkert i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, indtil indberetningen er gennemført og kontrolleret. Herefter sletter vi CPR-nummeret fra vores system.
Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at kontakte Ribe VikingeCenter.

