Styrke eller strategi?
Hvem vinder kampen om ringborgen - de stærkeste eller de klogeste? Det finder vi ud af, når vi dyster i idræt og opfindsomhed, og når samarbejdet for alvor skal stå sin prøve. For hvem ved, måske er strategi vigtigere end muskler, når Sven Tveskægs folk udfordrer Harald Blåtands hird på ringborgen i Ripa?
Kampen om ringborgen
Kampen om ringborgen er et forløb, som især egner sig til teambuilding og virksomhedsgrupper. I forløbet skal to hold dyste mod hinanden først i femkamp. Femkampens forskellige konkurrencer er baseret på styrke, kløgt og samarbejde. Dernæst dystes i live Stratego, hvor kommunikation og strategi er afgørende. Udover konkurrencerne indeholder forløbet også en rundvisning med fokus på magtstrukturer, krig og idræt i vikingetiden.
Forløbet varer i sin helhed 3 timer med følgende program:
Kl. 00:00 Velkomst og rundvisning
Kl. 00:45 Femkamp
Kl. 01:45 Pause - tid til forfriskning (ikke alkohol)
Kl. 02:00 Live Stratego
Kl. 02:45 Afslutning og kåring af vinderholdet
Kl. 03:00 Tak for i dag
Hvis det ønskes, kan forløbet nedjusteres til 2 timers varighed, ved at vi fjerner enten femkamp eller live Stratego.
Praktiske oplysninger
- Varighed: 3 timer
- Antal deltagere: Min. xx og max. xx personer
- Alder: Fra 15 år. Oplys venligst gruppens aldersspænd ved booking.
- Pris: DKK 3.000 pr. gruppe for aktiviteten + entré. Præmie (med eller uden alkohol) kan bestilles kr. 300.
- Forberedelse: Det vil være en fordel, hvis I på forhånd har inddelt jer i to lige store grupper.
- OBS! Forløbet foregår udendørs. Mød op i praktisk fodtøj og tag højde for vejret. Nogle af femkampens discipliner er for hele holdet og andre for udvalgte deltagere. Til live Stratego er det ikke nødvendigt at løbe. Spillet handler mere om kommunikation. Vi tager hensyn til fysisk formåen. Oplys gerne herom ved booking.
- Booking: Benyt venligst bookingformularen nederst på denne side.
Booking
Benyt venligst bookingformularen nedenfor.
Hvis I har spørgsmål til rundvisningen, er I velkomne til at kontakte os på tel. 75 411 611 eller skrive til booking@ribevikingecenter.dk

