Butiksmedarbejder under 18 år

Er du fra vores lokalområde og på udkig efter et spændende sommerjob? Vi mangler en frisk kollega under 18 år, der vil være en del af vores medarbejderteam i butikken.

Ung medarbejder (under 18 år) til billetsalg og butik

I butikken på Ribe VikingeCenter byder vi gæster fra hele verden velkommen. Vi sælger billetter og varer, står klar med information og holder butiksområdet pænt og indbydende. Højsæsonen er en travl periode med masser af gæster, og som ung butiksmedarbejder kan du gøre en positiv forskel for dagens forløb.

Vi tilbyder et afvekslende job. Du skal hjælpe ved ekspeditioner, kassebetjening, prismærkning, vareopfyldning, let rengøring og andet forefaldende. Du får mulighed for at bruge engelsk og (lære) tysk i praksis, lære om god service, kundekontakt og få et indblik i turismebranchen. Vi har et godt team, hvor medarbejderne hjælper hinanden, og vi vil gøre alt for, at du kommer godt ind i tingene.

  • Vil du være med til at give vores gæster en god oplevelse?
  • Er du udadvendt, smilende og nysgerrig på at lære nyt?
  • Taler og forstår du dansk, engelsk og gerne tysk?
  • Er du mødestabil og kan arbejde i weekender i juli og august?

Du vil skiftevis komme til at arbejde på hverdage og i weekender, og det er vigtigt, at du har nem adgang til transport hertil - også på tidspunkter, hvor bussen ikke kører.

  • Ansættelsesperiode: Fra ca. 27. juni til ca. 9. august 2026, og gerne også i weekender i august efter sommerferien.
  • Arbejdstid: Ca. 25 timer/ugen. Varierende arbejdstider ifølge arbejdsplan mellem kl. 09:30-17:00.
  • Løn: Jobbet er timelønnet med weekendtillæg.

Ansøg nu!

Send dit CV med foto eller en præsentationsvideo (max 3 min) til diana@ribevikingecenter.dk. Husk at oplyse, om du har planlagt at skulle holde ferie (og hvornår) perioden.

Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe

Kontaktperson: Diana Bertelsen
Tel. 75 411 611
www.ribevikingecenter.dk