Pandestegt torsk med sennepssauce

De vikinger, der boede tæt ved havet, havde adgang til frisk fisk en stor del af året. I udgravninger i Ribe er der fundet fiskeben af bl.a. rødspætte, skrubbe, ising, torsk, laks, ørred og tyndlæbet multe.

Om vikingerne spiste sennep til deres torsk, ved vi ikke, men det er sikkert, at de dyrkede sennepsplanter i haverne. I udgravninger er der fundet pollenspor efter sennep.

Pandestegt torsk med sennepssauce

Det er i efterårs- og vintermånederne, at torsken smager allerbedst. Den hører til de magre fisk, er mild i smagen og nem at tilberede.

Fremgangsmåde

Start med at krydre torskefileterne med salt og stil dem til side.

Lav sennepssaucen ved at røre creme fraiche, sennep, honning og salt godt sammen. Juster evt. med mere honning eller salt.

Smelt smørret på en varm pande. Tilsæt timian. Når smørret er brunt lægges torskefileterne forsigtigt på panden. Alt efter hvor tykke eller tynde fileterne er, skal de stege 2-3 min. på hver side. Servér straks.

Ingredienser

2 Personer
  • Ca. 225 g filet af torsk
  • Salt
  • 5 timiankviste
  • Smør
  • 4 store spsk creme fraiche 18%
  • 1 spsk honning