Tel. 
I perioden 1986-1994 blev et stort gårdanlæg fra omkring år 980 udgravet i Gammel Hviding og senere rekonstrueret på Ribe VikingeCenter. På området fandt arkæologerne spor efter bebyggelse fra ca. 400 f.Kr. til ca. 1150 e.Kr., og det gør det svært at afgøre, hvilke bygninger, der har eksisteret samtidig. Ribe VikingeCenters rekonstruktion er imidlertid arkæologernes bedste bud for nuværende.
Sidst i 900-tallet boede flertallet i landsbyer på store gårde, der som Hvidinggården bestod af flere bygninger, kålhaver og jord til dyrene. Foruden langhuset var der også stald, smedje, lader, værkstedshuse og grubehuse på de godt 6.000 m2 jord, som var omgivet af flettede pilehegn. Langhusets størrelse og konstruktion fortæller os, at det må have været en meget velhavende og indflydelsesrig person, som boede her.
Hverdagens gøremål
Livet på de store gårde har været hårdt for nogen og mere komfortabelt for andre. Som besøgende kan man møde vikingerne på gården, hvor de er i færd med at klare dagligdagens opgaver i den store husholdning. Dyrene, markerne og urtehaven skal passes. Der skal hugges brænde og koges grød, spindes, filtes, væves og meget mere.
Inde ved bålstedet kan man indsnuse stemningen og mange af de dufte, som også bølgede i luften i vikingetiden: pølser på krogen over ildstedet, tørrede krydderurter, fugtige uldtæpper, måske lidt gammelt tang i en fiskeruse på væggen og ikke mindst røg.
Træd indenfor i det prægtige langhus og sæt jer ned et øjeblik. Når øjnene har vænnet sig til mørket, dukker der spændende ting frem af skyggerne, og I kan sammen med vikingerne lade fantasien bringe jer tilbage i tiden.
Dyrene på vikingegården
På gården møder I en lang række af de dyr, som var vigtige for landbruget i vikingetiden. Køerne forsyner familien med mælk, smør og ost samt kød, læder, drikkehorn, knogler til skeer m.v. Fårenes mælk kan også bruges til f.eks. ost, og vikingerne spiser gerne kødet. Allervigtigst er dog ulden, som bruges til at lave tøj af. Studene arbejder som trækdyr i marken, hvorimod hestene fortrinsvis bliver brugt som ridedyr. Vikingerne er også glade for flæskekød ogholder derfor gerne de praktisk talt altædende svin. Gæssene skræpper og napper, men vikingerne er alligevel glade for dem, da de bl.a. leverer dun til puder og styrefjer til jægernes pile. Hønsene går frit omkring, og deres små kyllinger samt de nyfødte kalve og kattekillinger er slet ikke til at stå for.
Fælles for dyrene på Ribe VikingeCenter er, at racerne har genetisk forbindelse helt tilbage til vikingetiden.
Vikingebondens marker
Vikingefamiliens hverdag - hver dag år efter år - går med at sørge for livets opretholdelse, at skaffe alle tag over hovedet og tøj på kroppen, at få varme og lave mad. Nogle årstider går det let med at skaffe føden, men man må også være fremsynet og forberede sig på den lange vinter. Derfor dyrker man forskellige grøntsager og urter og samler rødder, nødder og bær. Alt skal tørres, syltes, gæres eller på anden måde konserveres. I vikingetiden blev gode råd om at dyrke sin ager - og om meget andet - overleveret mundtligt til de kommende slægter.
Se vores filmfortælling om årets gang på Hvidinggården omkring år 980, en selvforsynende gård, hvor folk og fæ på god og ondt lever i pagt med naturen. Serien hedder Fadeburet og har fem afsnit: Et for hver årstid samt et særligt juleafsnit.