Hvidinggårdens bygninger

Gårdanlægget, som lå i Gammel Hviding på Harald Blåtands tid
omkring år 980, omfattede adskillige større og mindre bygninger.
Det er den gård, der er rekonstrueret på Ribe VikingeCenter.

"Der lød et hysterisk råb ovre fra det lille hus, hvor folk gik afsides for at lette sig. 'Sodtud!!! Der er ikke mere mos! Skynd dig så!' Fruen skulle også altid jage med ham, tænkte Sodtud. Hvorfor kunne hun ikke bare skrabe sig med et potteskår, som de andre gjorde? Han forlod den lune træhytte, hvor han sov sammen med alle de andre trælle og luntede over mod æblehaven. Her plejede han at finde det bløde, grønne mos, som fine folk brugte til at tørre sig bagi med. På vejen plukkede han også et par brændenældeblade og rev dem i ganske små stykker…"

Langhuset

Langhuset er af Trelleborg-Fyrkat typen og er 35 m langt og 8 meter bredt. Det er bygget af 160 solide egestammer og har et tag af 5000 håndhuggede tagspån. Det anvendte tømmer er såkaldte flåde-ege, som i begyndelsen af 1800-tallet blev plantet til genopbygning af den danske flåde, der var blevet ødelagt ved Slaget på Reden i 1801.

Langhuset består af en hal (opholdsrum) med forhøjninger langs væggene og ildsted; et mindre opholdsrum; et portrum/værksted; en stald til 12 større dyr. Som ofte i datidens byggeri var den "fine" del af langhuset vendt imod vest, og helt mod øst lå stalden. Stalden i Gl. Hviding var bemærkelsesværdig lille; men hen imod slutningen af vikingetiden blev det efterhånden almindeligt at have regulære staldbygninger adskilt fra hovedhuset.

Stalden

Gennem hele oldtiden har stald og beboelse været under samme tag, ofte med stalden beliggende mod øst. Men i den sidste del af vikingetiden ses efterhånden regulære staldbygninger uden forbindelse til hovedhuset. At der kun blev fundet en ganske lille stald i østenden af langhuset i Gammel Hviding antyder kraftigt, at der også må have ligget en anden staldbygning på området. Det kan f.eks. have været denne bygning, der var pileflettet og lerklinet.

Gårdsmedjen

På storgården i Gammel Hviding lå smedjen - som næsten altid dengang - væk fra den fremherskende vindretning og lidt afsides i forhold til det øvrige gårdanlæg, men dog indenfor hegnet. Huset var godt 3,5 x 4,5 m. stort og bulbygget (med vandrette planker), formodentlig i egetræ.

På jordgulvet står i midten en forhøjet esse. Via en blæsebælg tilføres brændslet ekstra luft for at få temperaturen op på de ca. 1000º, der kræves for at kunne bearbejde jernet. Om vikingesmeden i Gammel Hviding også havde en forhøjet esse, eller om han måske sad på hug og arbejdede, ved ingen.

Stakladen

Vikingetidens bønder havde som nutidens landbrugere behov for at kunne opbevare vinterfoder til deres husdyr, men der kendes ikke til konkrete fund af hølader fra denne periode. Stakladen på Ribe Vikingecenter er en meget enkel og let konstruktion med stråtag og pileflettede vægge uden lerklining.

Bulhus

Gården i Gammel Hviding omfattede også dette 50 m² store værkstedshus bygget i vandretliggende egeplanker (et bulhus). Det kan alt efter årstid og behov have haft mange funktioner i forbindelse med det daglige arbejde på den store selvforsynende gård: Tømrer- og snedkerarbejde, slagtehus, garvning af skind, halmbinding, pilefletning, pottemageri el. andet. Måske har denne bygning også været beboelse for nogle af gårdens folk i perioder, f.eks. sæsonarbejdere eller trælle.