Markedspladsen år 710-750

Det allerældste Ribe

Ribe, Danmarks første by, opstod o. år 700 e.Kr. på nordsiden af Ribe Å, hvor Sct. Nicolaj Gade i dag ligger. Dengang gik byen under navnet Ripa. Dybt under Sct. Nicolaj Gade har arkæologerne udgravet husgulve, affald, tabte ting og andre vidnesbyrd om tidens mennesker, håndværk og handelsvarer. Man har også udgravet en plankevej, som fra ca. år 700 og indtil 900-årene var hovedgaden på en handelsplads, som skønnes at have været ca. 65 m bred og mere end 200 m lang. Langs plankevejen lå værksteder og boder. Parcellerne var afgrænsede af smalle grøfter og pileflettede hegn. Fra handelspladsen var der nem adgang til åen og havnen, som dog ikke er fundet endnu.

Det kan være svært at forestille sig billedet af vikingernes travle handelsplads, men man kan besøge Ribe VikingeCenter, hvor vi har rekonstrueret ca. en femtedel af pladsen.

Markedspladsen begyndelse

Det er uvist, hvem der etablerede handelspladsen. Hvis man ser på geografien og arkæologien, var der i 600-700-tallet tale om en fælles frisisk kultur ned langs den nuværende danske, tyske og hollandske kyst, hvor der opstod en række handelspladser. Ripa er den nordlige af disse handelspladser, anlagt nær grænsen af det sydskandinaviske område. Det kan derfor have været frisiske købmænd, der slog sig ned og startede et sæsonmarked med henblik på at distribuere deres varer i området. Efter få år fik danske stormænd sandsynligvis interesse i at overtage og styre handelspladsen. Etableringen af parceller på pladsen samt brugen af lokale mønter, de såkaldte Wodan/Monster sceattas, er tegn på det.

Markedspladsen var opdelt i 40-50 parceller, hvorpå håndværkere og handlende kunne opslå deres boder, sandsynligvis mod at betale en eller anden form for afgift. Arkæologiske undersøgelser foretaget i 2018 viser, at der med sikkerhed har stået egentlige huse på en del af parcellerne så tidligt som i år 710, men det er uvist, om husene var beboet hele året eller måske kun i sommerhalvåret.

Håndværk og handelsvarer

Der er fundet værkstedsaffald fra arbejde med tekstil og læder, horn, ben, glas, rav, bronzestøbning m.m. Også en mængde importerede varer er blevet fundet på markedspladsen: skår fra drikkeglas, hvæssesten, kværnsten, hvalben, bjergkrystal, smykker og keramik. Efterladt gødning viser, at der er blevet handlet med kvæg, og vi må også forestille os en livlig omsætning af letforgængelige produkter som træ- og barkgenstande, pelsvarer, brød, mel, fisk, salt o.l.

En markedsplads med egen møntfod

Man har byttet varer og tjenester, men små sølvmønter har også fra markedspladsens begyndelse været brugt som betalingsmiddel. I starten af 700-tallet har udenlandske handlende introduceret en ny kultur i Ripa, idet de har haft mønter med. Udgravninger viser, at disse udenlandske mønttyper fra ca. 720 erstattes med Ripas egen mønt, som er i brug frem til ca. 800, og heraf er der fundet ca. 150 eksemplarer spredt på markedspladsen. I de omkringliggende landsbyer er Ripas mønt kun fundet et enkelt sted, hvilket tyder på, at den har været tæt knyttet til handelen på markedspladsen. Ripa er det første sted i Danmark, hvor der indføres møntøkonomi.

Markedspladsen udvikles

I midten af 700-tallet var de parceller, der var kendetegnende for markedspladsen lige efter dens etablering, næsten udvisket, og udgravninger i 2018 har bevist, at der stod flere og større værkstedshuse på pladsen.

Ribes beliggenhed ud til Nordsøen var afgørende for byens udvikling. Varer blev transporteret ad vandvejene, som skabte et stærkt og vidtrækkende netværk af handelsbyer, og frem mod år 800 fik sejlskibet sit gennembrud i Norden. Man kan sige, at Ribe var en bro mellem verdener.

For en håndværker har det været særdeles attraktivt at slå sig ned i Ribe, hvor der både var adgang til råmaterialer og gode afsætningsmuligheder. Der er fundet rige spor af mange specialiserede håndværkere, f.eks. jernsmede, ravskærere, læderarbejdere, kammagere og smykkesmede. De etablerede sig og boede flere generationer i byen.

Arkæologerne har også fundet spor efter flere perlemagerværksteder, nogle små midlertidige samt et større permanent værksted. Råmaterialet (farvede glasmosaikker) er blevet bragt til Ribe langvejs fra, og glasperlemagerne har arbejdet med forskellige farvekombinationer. Men fra o. 780 blev der antageligt importeret større mængder masseproducerede perler fra byer som Raqqa (Syrien), og det fortrængte den lokale produktion. Glasperlemageren i Ribe blev på en måde et tidligt offer for globaliseringen.