Smykkesmeden

Smykkesmedens piger

Et tungt smykke i ædelt metal vidner om ejermandens status, og samtidig er det en af de sikreste måder at opbevare sine værdier på. Derfor er efterspørgslen på smykkesmedens varer langt større, end han selv kan følge med til, men heldigvis er der altid mange, der gerne vil i lære hos ham. Især de unge piger sværmer om ham som bier om en krukke honning. Pigerne slider med det mest ensformige arbejde. Til gengæld får de lov til at bære sølvsmedens smykker. Det gør pigerne endnu kønnere og virker fremmende for salget.

Nordens første møntslager?

På den vikingetidige handelsplads ved Ribe Å blev der igennem hele det 8. årh. handlet livligt med nogle små sølvmønter, kaldet Sceattas. "Sceat" er det oldengelsk ord for "mønt" - og det samme ord som det danske "skat".

Den knap 1 cm store Sceatta vejede ca. 1 g, og den er - med enkelte undtagelser - præget med et stiliseret ansigt af Wodan (Odin) på den ene side og et monster (fabeldyr) på den anden. Derfor kaldes denne type mønter også for "Wodan-Monster".

Ved udgravning af markedsparcellerne i Ribe er der hidtil fundet lige godt 200 af disse Sceattas, og det giver begrundet tro på, at mønterne også er blevet slået på pladsen eller i nær tilknytning til den. Det er i så fald Danmarks og Nordens første mønt, som er blevet slået her i Ribe.

Det kræver en stærk kongemagt at udstede og fastholde en møntfod igennem 100 år - og arkæologer og historikere diskuterer engageret, om det kan være muligt. I så fald må historiebøgerne endnu engang skrives om pga. arkæologiske fund i Ribe!

Slå din egen kopi af Ripa-mønten

Hvis du har lyst til at få din egen Ripa-mønt med hjem, så mød op hos møntslageren ved Ripa Havn, hvor du kan slå et eksemplar.

Du kan med fordel købe aktivitetskortet ved indgangen. Med kortet kan du foruden møntslagning også prøve at skyde med langbue og snitte med båndkniv.