Vikingernes køkken

I vikingetiden hang mad sammen med overlevelse.
Hvis man ikke forstod at anvende årstidens råvarer, mindske madspild
og konservere sine madvarer, overlevede man ikke en vinter.

"Sommeren havde været varm og tør, og høsten var ikke blevet så god som håbet. Men fadeburet var blevet fyldt efter bedste evne med korn, grøntsager, kød, fisk, ost, urter, frø, bær, frugt og nødder. Det skulle række vinteren over og det meste af foråret. Juletiden gjorde det største indhug på forrådet, for selvfølgelig skulle der være julegilde på gården. En mands ære hang uløseligt sammen med hans gavmildhed og evne til værtskab."

Smagen af vikingetid

I vikingetiden handlede mad om overlevelse, og det var helt afgørende, at man udnyttede de kultiverede og vilde råvarer optimalt. De mange udgravninger af bl.a. køkkenmøddinger, kålgårde, marker, bålsteder og kogekar med brændte madrester fortæller os, hvilke råvarer der var tilgængelige i vikingetidens Danmark, men langt fra alle mennesker havde lige adgang til dem. Kosten afhang af ens sociale rang i samfundet, og hvor man geografisk opholdt sig. En fri person i en forholdsvis rig husholdning nød selvsagt oftere ferskt kød, finere brød, mælkeprodukter, mjød og god øl end en fattig person, for slet ikke at tale om en træl.

Vikingernes mad smagte anderledes end vores, og det skyldes forhold som forædling, smagsgivere og konservering. Grøntsager som f.eks. gulerod, pastinak, porre, ærter og løg var ikke nær så store og søde, som de er i dag efter mange generationers forædling af sorterne. I vikingetiden var hvidt salt ekstremt kostbart, så man har enten ikke saltet sin mad eller smagt til med f.eks. asketang, tang eller salturt. Vi er vant til sødt, surt og salt, sprøde grøntsager, mørt kød samt eksotiske råvarer, som er tilgængelige året rundt. Sådan var det langt fra i vikingetiden, hvor størstedelen af de lokalt tilgængelige råvarer var konserverede, dvs. primært røgede, tørrede, saltede eller vallesyltede.

Der findes ingen opskrifter fra den tid, men når vi anvender vikingetidens råvarer, nærmer vi os den mad, som vikingerne spiste. Og når vi forsøger at efterligne deres kogeteknikker og benytter de smagsgivere, som var til rådighed for 1000 år siden, kommer vi den virkelige vikingemad endnu nærmere.

Husfruen tilbereder næste måltid i langhuset.
Folk bosat ved kysten havde god adgang til fisk.
Der skal laves sennep.
Frisk grønt fra haven.
Alt hvad man skal bruge til brændenældesuppe.
Opvasken efter madlavningen.

Lad os lave mad sammen

Vi kan lære rigtigt meget af vikingernes nødvendige fokus på årstidens råvarer, naturen og bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. På Ribe VikingeCenter bliver der ofte lavet mad ved ildstederne, og vi har arbejdet med formidling* af vikingernes spændende madkultur med det formål at inspirere den moderne familie til at lave mad sammen i det fri.

Der findes ikke opskrifter fra vikingetiden, men vi ved fra arkæologien, hvilke råvarer man havde til rådighed, og på den baggrund har vi skabt en masse opskrifter tilpasset moderne ganer. Målet er at skabe en forståelse for råvarernes oprindelse, vores madkulturs udvikling og værdien af fællesskabet omkring madlavning og nydelse. For at lykkes med det, skal maden være spændende, tilgængelig og velsmagende, og i udviklingen af opskrifterne har vi haft moderne smagssammensætninger for øje. Opskriftssamlingen er således ikke det strengt fagligt dokumenterede billede af vikingernes hverdagsmad.

I den travle hverdag er tiden ofte er knap, men når vi finder sammen om madlavningen, så kan vi opleve et vildt fællesskab, en glæde og et hyggeligt rum med plads til både store og små. Vikingemad behøver ikke være kedeligt og bålmad ikke kompliceret.

Saml familien eller nogle venner, byg et bål eller tænd op i havegrillen. Tag nogle enkelte råvarer, fordel opgaverne, samarbejd om måltiden og glæd jer til at spise sammen. Der må spildes og eksperimenteres. Alle kan være med.