Viking!

Børn går til Viking! på Ribe VikingeCenter.
Det er et fritidstilbud for 7-12 årige, der kan lide udeliv
og er nysgerrige på vikingerne.

Har du lyst til at lære alt om at være viking?

Nu er det muligt at gå til Viking! på Ribe VikingeCenter. Hvis du er mellem 7 og 12 år og går med en viking gemt i maven, kan du blive en del af fællesskabet af vikingebørn, som mødes på Ribe VikingeCenter og tager på tidsrejse tilbage til vikingernes Ripa.

Vi skal sammen lære at blive dygtige vikinger, som kan slå ild og lave bålmad, snitte, dyste i vikingelege og kæmpe som de store krigere, nålebinde, lave læderarbejde, sy, lære om planter og urter, fortælle historier og meget meget mere.

Hvem kan gå til Viking?

Viking! er et fritidstilbud til piger og drenge ml. 7 og 12 år, der har lyst til at lære og være aktive ude i det fri.

Hvornår foregår det, og hvad koster det?

Viking! foregår på Ribe VikingeCenter. Holdene starter op i hhv. februar og september.

Forårssæson: Februar til juni, 18 torsdage i alt
Efterårsæson: September til januar, 18 torsdage i alt

Pris pr. sæson DKK 300

Hvordan tilmelder man sig?

Udfyld nedenstående formular. Vores koordinator Anna vil efterfølgende tage kontakt til jer. Hvis det aktuelle hold af 'vikingebørn' er fyldt op, er det muligt at blive skrevet op på venteliste.