Trædrejeren

Smukke brugsting af stor værdi

Trædrejeren bruger mange timer på hver træskål eller tallerken. Det har været fine varer af stor værdi. Det kan du ved selvsyn erfare, når du står med dem i hånden.

I Ribe har bevaringsforholdene for træ ikke været gode, men i andre vikingebosættelser, som f.eks. Hedeby i Nordtyskland og York i det nordøstlige England, er der fundet rigtig mange trævarer. En sjov detalje er, at en hel gade er blevet opkaldt efter det danske ord for et bæger. 'Coppergate' har været trædrejernes gade i York fra omkring år 930 og fremefter.